Printvenlig sidevisning

NAG 2008

Nærum Amtsgymnasium åbnede i august 2003 som landets nyeste gymnasium i næsten 20 år med 30 ansatte og ca. 250 elever fordelt på otte 1.g-klasser. Før det lå over fire års arbejde i det daværende Københavns Amt med at formulere og udforme krav til fremtidens gymnasium for det 21. århundrede, både i dets arkitektur og i dets pædagogiske organisering af undervisningen. Derfor har bl.a. gymnasiereformen fra 2005 altid været en del af tegnebordet for den fysiske og pædagogiske udformning af skolen.

Siden 1. januar 2007 har Nærum Gymnasium været en selvejende institution under staten med eget økonomisk og administrativt ansvar samt egen selvstændige bestyrelse.

I dag beskæftiger Nærum Gymnasium ca. 110 medarbejdere, herunder ca. 90 undervisere. I august 2008 optog Nærum Gymnasium 11 1.g-klasser med 342 nye elever, hvilket i alt giver en elev-befolkning på ca. 950 fordelt på 33 klasser og 14.000 kvardratmeter.

Nærum Gymnasium er født som en lærende organisation, hvilket betyder, at vi uanset vores arkitektoniske og pædagogiske "sølvske" er i konstant udvikling for selvstændigt at forme vores gymnasium til både tidens og fremtidens forventninger.

I skoleåret 2007/2008 var samtlige ansatte involveret i formuleringen af Nærum Gymnasiums Mission, Kerneværdier og Vision. De udgør tilsammen værdigrundlaget for enhver pædagogisk og organisatorisk aktivitet på Nærum Gymnasium.

MEDDELELSER
fredag 3. september
1.g Forældreaften 14. september - tilmelding senest d. 9.9.

Se invitation HER

  KALENDER
08.9 : 1.g hyttetur
08.9 : Kl. 14-17 Naturvidenskabelig studiecafé i Merkur
09.9 : 1.g hyttetur
09.9 : Kl. 9.40 Morgensamling i Agora
13.9 : Kl. 15.30-16.45 Sproglig lektiecafé i biblioteket
14.9 : Kl. 19.30-21.30 1.g forældreaften
Månedskalender for Nærum Amtsgymnasium Se månedskalender >