Printvenlig sidevisning

2. Semester-kompetencer

2.a Almene kompetencer

1) Man kan dele undervisningen op i 4 ”undervisningsrum”, som du skal kunne skifte imellem afhængig af, hvad du skal lære:

a. Lærerstyret undervisning. Du skal kunne tage noter, lytte til og anerkende en faglig autoritet (læreren).

b. Værkstedsundervisning – individuelt eller i smågrupper. Du skal kunne arbejde selvstændigt, koncentreret og bruge lærer-feedback.

c. Klassesamtale. Du skal kunne argumentere, udvise respekt for andres synspunkter og håndtere uenighed.

d. Gruppe og projektarbejde. Du skal kunne samarbejde, opstille og løse problemer.

2.f Faglige kompetencer

1) Du skal beherske projektrapportens skrivefaser. Dvs. du skal kunne arbejde emneorienteret med et projekt (som f.eks. i AT2). Du skal vide:

· Hvad er et emne?

· Hvordan ser en problemformulering ud?

· Hvordan planlægger man skriveprocessen?

· Hvordan skal en projektrapport struktureres?

· Hvordan argumenterer og dokumenterer man?

2) Du skal kunne forholde dig kritisk til informationssøgning på nettet.

2.p Personlige kompetencer

1) Til 2. mentorsamtale er fokus fortsat læringsstil: Hvor, hvordan, hvornår og hvorfor lærer du bedst, og hvor kan du bedst udvikle dig?

2) Du skal påtage dig et medansvar for læreprocessen

2.s Sociale kompetencer

1) Der er fortsat fokus på gruppe- og projektarbejde, og at du yder og bidrager til arbejdet.

2) Du skal kunne modtage konstruktiv kritik fra både lærer og klassekammerater.

3) Du skal kunne give god og konstruktiv feedback (kritisk, konstruktiv, kærlig).

MEDDELELSER
fredag 3. september
1.g Forældreaften 14. september - tilmelding senest d. 9.9.

Se invitation HER

  KALENDER
08.9 : 1.g hyttetur
08.9 : Kl. 14-17 Naturvidenskabelig studiecafé i Merkur
09.9 : 1.g hyttetur
09.9 : Kl. 9.40 Morgensamling i Agora
13.9 : Kl. 15.30-16.45 Sproglig lektiecafé i biblioteket
14.9 : Kl. 19.30-21.30 1.g forældreaften
Månedskalender for Nærum Amtsgymnasium Se månedskalender >