Printvenlig sidevisning


Mød Alberte og Henrik
10-09-09

AF: MADS STENBÆK


 

 

Følg to elevers første tid på NAG



Alberte fra Virum


Henrik fra Nærum

Nagym.dk har fået lov til at kigge to 1.g elever over skulderen og følge dem igennem det første halve år. I en række artikler kan du derfor stifte nærmere bekendtskab med Alberte og Henrik og deres nye dagligdag på NAG.

Som fotograf var det ikke vanskeligt at få Alberte og Henrik til at tage et kærligt greb om NAG-skiltet ude foran hovedindgangen. De har nemlig begge haft NAG som 1. prioritet og er tilsyneladende vilde med stedet.

Henrik bor næsten lige om hjørnet. Han kan huske, da NAG blev bygget og åbnede i 2003. Siden da har han haft et godt øje til stedet. "Det er ikke bare fordi, det er tæt på," fortæller han. "Jeg valgte også Nærum, fordi det er nyt, flot og her er luft. Man mærker ikke, at her i virkeligheden er så mange mennesker".

Alberte kommer fra Virum, men tager gerne den ekstra vej. "NAG havde bare den rigtige Studieretning, og så hørte jeg, at lærerne var supergode," siger hun. "Og NU går jeg her altså!".

Hun kommer fra Kongevejens Skole og han fra Nærum Skole. Men de har begge taget et år på efterskole, henholdsvis 9. og 10. klasse, før de søgte ind på NAG. Alberte er i 1.b med engelsk, samfundsfag og psykologi, og Henrik er i 1.u med biologi, idræt og matematik. Og begge føler de sig hjemme i deres valg af Studieretning fra starten.

Intro-perioden har været hektisk, og for nylig var de på intro-tur med klassen. "Det gik bare så stærkt med at lære hinanden at kende," fortæller Alberte. "Der var tryk på i starten, og jeg blev nogen gange væk fra klassen de første dage," siger Henrik med henvisning til, at intro-skemaet kun kunne findes opslået få steder på skolen.

Som elev på en sproglig Studieretning synes Alberte, at Almen Sprogforståelse her i Grundforløbet er spændende, hvorimod Henrik på en naturvidenskabelig Studieretning er lidt mere skeptisk. Men de er enige om, at det Naturvidenskabelige Grundforløb (NV) er virkelig godt, fordi det bl.a. hjælper dem med at skulle vælge et naturvidenskabeligt fag senere.

Hverdagen begynder så småt at melde sig for Alberte og Henrik, men meget tyder på, at hvedebrødsdagene ikke helt er overstået endnu. Og på fredag er der jo introfest!!







<- tilbage til nyhedslisten
MEDDELELSER
fredag 3. september
1.g Forældreaften 14. september - tilmelding senest d. 9.9.

Se invitation HER

  KALENDER
09.9 : 1.g hyttetur
09.9 : Kl. 9.40 Morgensamling i Agora
13.9 : Kl. 15.30-16.45 Sproglig lektiecafé i biblioteket
14.9 : Kl. 19.30-21.30 1.g forældreaften
15.9 : Kl. 14-17 Naturvidenskabelig studiecafé i Merkur
Månedskalender for Nærum Amtsgymnasium Se månedskalender >