Matematik A - Fysik A/B
Studieretningsfag: Matematik A og Fysik A/B i kombination med et af fagene Kemi B eller Datalogi C
Naturvidenskabelige fag: Biologi C og Kemi C
Sammensæt Studieretningen HER
Studieretningen giver indsigt i naturens love og de muligheder, der er for at studere og beskrive naturens mange former, farver og bevægelser. Det faglige indhold omfatter fx:
· Energiforsyning fra brintenergi til fusionsenergi
· Undersøgelser og beskrivelser af de allermindste atomare bestanddele og de største galakser
· Moderne metoder til at undersøge strukturer og kræfter på nanoskala
Matematik og fysik har mange naturlige samarbejdsmuligheder fx inden for bevægelse, svingninger og radioaktivitet.
Det 3. fag i studieretningen kan være Kemi B, hvor samspillet kan handle om gasser, atomer, radioaktivitet og nanoteknologi. Det 3. fag kan også være Datalogi C, hvor databehandling, algoritmer og numeriske beregningsmetoder kan danne udgangspunkt for det faglige samspil. Desuden indgår Biologi C.