Biologi A - Matematik A/B
Studieretningsfag: Biologi, Matematik og Samfundsfag B (1) eller Biologi, Matematik og Idræt (2)
Naturvidenskabeligt fag: Kemi C
Sammensæt Studieretningen HER
Biologien sætter i stigende grad dagsordenen i samfundet, fx inden for genteknologi/bioteknologi, epidemiologi, bæredygtighed og nye medicinske muligheder. Dette giver anledning til samfundsmæssige og etiske dilemmaer:
· Hvor langt tør og bør vi gå inden for manipulering med den menneskelige organisme
· Etiske overvejelser vedr. fosterdiagnostik og reservedelsbørn
· Kan bioteknologi være med til at fremme sundheden?
Ved hjælp af matematikken får du mulighed for at opstille og afprøve modeller af biologiske problemstillinger, som fx:
· Vækstmodeller til forklaring af bæredygtighed – hvor går grænsen?
Det 3. studieretningsfag er Samfundsfag B (1) eller Idræt B (2)
1) Vælger du Samfundsfag suppleres studieretningen med sociologisk, økonomisk og politisk indsigt, og du får hermed større mulighed for at tage kritisk stilling til biologiens muligheder og begrænsninger.
2) Vælger du idræt, fokuseres der bl.a. på kroppen og de fysiske krav, den udsættes for under træning. Du opnår en høj grad af kropsbevidsthed og kommer til at afprøve og udøve en lang række idrætsgrene.