Musik A/B - Matematik
Studieretningsfag: Musik og Matematik i kombination med et af fagene Billedkunst C eller Fysik B
Naturvidenskabelige fag: Biologi C, Naturgeografi C og et naturvidenskabeligt fag B
Sammensæt Studieretningen HER
I denne studieretning er Musik og Matematik de bærende fag sammen med Dansk og Historie. Du kommer til dels at beskæftige dig med musik som selvstændigt fag, dels i en bred kunstnerisk og kulturel sammenhæng. I matematik vil der naturligt være fokus på konkrete regnefærdigheder og matematikkens anvendelse til løsning af praktiske problemer.
Oplagte fælles temaer i studieretningen er blandt meget andet:
· Musik og lydproduktion
· Musik og akustik
· Matematikken i musikken
· Soulmusik og borgerrettigheder i USA
Samtidig vil der i musikfaget blive lagt vægt på den praktiske tilgang til musikken. Du vil udvikle og styrke dine kreative og sociale kompetencer gennem glæden ved at synge og spille, bl.a. i forbindelse med optræden ved skolens mange koncert-arrangementer og ved generelt at være en del af skolens aktive musikalske miljø. Desuden vil du få mulighed for at afprøve praktisk lydproduktion i skolens lydstudie.
Det 3. studieretningsfag er Billedkunst C eller Fysik B
Hvis du vælger Musik på B-niveau, vil der være mulighed for at opgradere Musik til A-niveau